af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad - Danmarks største organisation mod madspild - www.stopspildafmad.org
- 3. februar 2020
Regeringen har sat en målsætning om, at Danmark skal nedbringe sin udledning af drivhusgas med 70 % i 2030 i forhold til 1990. Statsminister Mette Frederiksen har i slutningen af 2019 lanceret Regeringens 13 Klimapartnerskaber. Stop Spild Af Mad er inviteret til at være med og bidrage i Klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren samt i Klimapartnerskab for handel – begge med fokus på madspild. Arbejdet er i fuld gang, og Klimapartnerskaberne skal komme med anbefalinger til Regeringen om, hvordan man bidrager til at løse klimaudfordringerne samt nedbringe Danmarks CO2-udledning.
Et sted, hvor det er nemmest at tage fat, er madspild. Danmarks årlige madspild løber ifølge Miljø- og Fødevareministeriet nemlig op på over 700.000 tons, som svarer til syv gange vægten af Marmorkirken – og 3,8 % af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.
Flere europæiske lande, herunder Frankrig og Italien, har allerede i flere år arbejdet længe med forbud mod madspild. Uden tvivl er dette noget, som på lang sigt vil sprede sig til de andre europæiske lande, og ikke mindst kan komme på tale i Danmark.
Forbud mod madspild kan unægteligt blive taget op i både de føromtalte Klimapartnerskaber samt i Regeringens ONE\THIRD, Tænketanken om Forebyggelse af Madspild, som jeg sidder i bestyrelsen hos. Og det er netop godt med en bred debat med fødevarebranchens aktører.
Skulle sådan et forbud mod madspild endelig blive implementeret i Danmark, skal vi huske at lære fra de erfaringer, som allerede er opsamlet i fx Frankrig.
Forskning fra Syddansk Universitet viser, at flere franske velgørende organisationer ender med at agere ”skraldespande” for detailkæder, idet detailkæder er tvunget til at donere al deres madoverskud til disse for at undgå bøde og fængsel. Syddansk Universitet peger på at, maden derfor ofte strander hos velgørende organisationer, som ikke har økonomiske ressourcer til at formidle maden videre til de udsatte.
Jeg hører samme problemstilling fra flere bekymrede organisationer, da jeg ofte taler på de store internationale konferencer i bl.a. EU- og FN-regi, senest på en stor konference i Vatikanet.
Skulle sådan et forbud mod madspild komme på tale i Danmark, skal vi gøre det smartere og undlade “madspildspoliti”. Det er smartere at bruge guleroden frem for pisken, fx ved at gøre det lettere for virksomheder og detailhandlen at donere overskudsmad og gøre det økonomisk attraktivt for dem. Og fx ved at fjerne barrierer for donation af overskudsmad, så virksomhederne og detailhandlen ikke bliver straffet, når de hver gang donerer overskudsmad til velgørende organisationer.
En anden ting, som skal kigges på, er forbedring af infrastrukturen hos de efterhånden flere hundreder velgørende organisationer og frivillige foreninger rundt omkring i landet, som arbejder med overskudsmad.
Kampen mod madspild i Danmark bæres for det meste på skuldrene af frivillige og velmenende danskere – de usynlige madspildshelte. Men det er ikke holdbart i længden, at kampen mod madspild skal udkæmpes af de frivillige.
Der er mange gode frivillige organisationer, som helt ulønnet bidrager til at mindske det gigantiske madspild i Danmark. For eksempel Danmarks største organisation mod madspild med fokus på overskudsmad, Stop Spild Lokalt. Organisationen redder op mod 17 tons mad i 109 danske byer – hver eneste dag, fødevaresikkert og i stor skala. Deres stifter fik i øvrigt tildelt Fællesskabsprisen for deres gode indsats mod madspild af Mette Frederiksen i 2017.
Organisationer som disse knokler frivilligt og ulønnet hverdage, weekender og helligdage for at gøre Danmark til et bedre sted. Og organisationerne er alle sammen ludfattige og mangler penge. Deres ledere er nødt til at tage flere jobs og arbejde i weekender og helligdage for at få tingene til at hænge sammen. De fleste fonde i Danmark har gennem de seneste snart 12 år støttet mange madspildsprojekter. Men de fleste fonde har i dag ændret deres fokus. Så fonde, der allerede har støttet madspildsprojekter, bevæger sig videre til fokus på fx plastik og andre emner.
Men der er fortsat madspild i Danmark, selvom fondene ikke længere har det store fokus på støtte diverse madspildsprojekter. Derfor er det på tide at stifte en National Madspildsfond for at give vedvarende økonomisk støtte til Danmarks mange initiativer og organisationer mod madspild. I England er de allerede godt i gang – den engelske regering har afsat en pulje på 15 millioner britiske pund til at støtte projekter, initiativer og organisationer mod madspild. Man kan gøre noget tilsvarende i Danmark.
Skulle sådan et forbud mod madspild komme på tale i Danmark, skal
vi gøre det på en intelligent måde. Så der både er fjernet barrierer for
maddonorer, samt skabt solid økonomisk infrastruktur til at gribe
overskudsmaden.