Selinas blog om madspild - siden 2018

Det er farligt at spise affald

af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad - Danmarks største organisation mod madspild - www.stopspildafmad.org

- 13. februar 2021

Har du lyst til at hente din aftensmad i skraldespanden? Denne alternative form for mad-skattejagt kan være ren russisk roulette.

Hvad er en skralder?

Flere unge mennesker hopper med på “skralder” trenden i disse år, især da medierne sætter større og større fokus på skraldere. Skraldere er helt almindelige mennesker. Skraldere kan både være akademikere og iværksættere og unge og gamle - de findes i alle samfundslag. Nogle skraldere skralder mad af idealistiske årsager - andre gør det af nød, simpelthen fordi deres månedlige madbudget ikke rækker.

Skraldere er imidlertid ikke glade for overdreven mediefokus. For når skraldere kommer i medierne, inspirerer det endnu flere til at skralde. Og nybegyndere kan sjældent finde ud af at ”skralde ordentligt”, hvilket vil sige, at de efterlader en masse affald efter sig, hvilket i sidste ende får supermarkederne til at låse deres affaldscontainere, hvilket gør livet surt for alle de andre skraldere, og ikke mindst dem, som overlever ved at skralde.

Skraldere er ikke en forbipasserende subkultur - ligeså længe der vil være noget spiseligt at skralde i supermarkedernes affaldscontainere, ligeså længe vil der være skraldere.

Er det farligt?

Fødevarestyrelsen fraråder at skralde mad. “Kasserede madvarer kan udgøre en risiko. Mad, der ligger i butikkernes containere, er affald, og madaffald må ikke gives til andre som fødevare.” skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.

Selvom skraldere er med til at skabe fokus på madspild, er skraldere ikke med til at forebygge madspild, da maden allerede er smidt ud. Madspild skal forebygges inden, maden rammer butikkernes affaldscontainere. Selvom at skraldere skralder madvarer af forskellige årsager, kan man aldrig være sikker på kvaliteten og fødevaresikkerheden af den skraldede mad. Nogle gange kan maden være helt i orden, men andre gange kan det være tilbagetrukne varepartier, hvor der for eksempel er metalspåner i brødet, glasskår i mysli eller listeria i pålæg - disse eksempler har været i diverse pressehistorier de seneste par år.

Og hvad med om sommeren, når fx råt kød har ligget i en affaldscontainer i 30 graders varme? Tør du spise det? Det tør jeg ikke. Derudover kan man hverken smage eller lugte listeria. Der er masser af ”dark horses”: det kan være tilbagetrukne varepartier, hvor der f.eks. kan være listeria i kødet, glasskår i mysli eller metalspåner i småkager. Husker I historier i medierne om, at grillpølser var tilbagekaldt efter fund af skarpe genstande i pølserne, som kunne give skader i munden? Det kan være livsfarligt at spise affald.

Maden skal reddes, inden den rammer affaldscontaineren

Indrømmet, nogle gange kan der være varepartier, som er smidt ud, og som intet fejler. Der sker menneskefejl, strømnedbrud og andre omstændigheder.

Jeg kan godt forstå, at folk bliver forarget over at se sækkevis af udsmidt mad og andre sager, der tilsyneladende intet fejler, på sociale medier, i TV eller i medierne. Men denne alternative form for mad-skattejagt kan være ren russisk roulette - for man kan aldrig vide, hvad der egentligt er galt med maden.

Hvis supermarkederne ikke vil have besøg af skraldere, så er der jo kun én vej frem. Og det er at stoppe med at smide ting og mad ud, som andre mennesker kan bruge.

Og her er det vigtigt at arbejde med forebyggelse for at forhindre, at al den gode mad netop havner i affaldscontaineren. Og her ved jeg, at dansk detailhandel er begyndt at gøre en stor indsats, bl.a. ved at sælge gode datovarer til nedsatte priser i stedet for at smide dem ud.

Men vi skal huske på at det er ikke muligt at have nul madspild, da der altid vil opstå en vis grad madspild på grund af uforudsete begivenheder og andre faktorer. Man kan minimere madspild betydeligt, men det er ikke muligt at opnå nul madspild.

Husk at se det store billede

Ligeså længe vil der være noget mad st skralde i butikkernes affaldscontainere, ligeså længe vil der fortsat være skraldere - også i årene 2030, 2050, 2100.

Dermed skal man ikke udskamme supermarkeder, når man af og til ser dem smide maden ud. Man skal huske på at se det store billede - at de seneste 12 år har supermarkeder i Danmark gjort en stor indsats for at forebygge og reducere madspild.

Dyrenes Beskyttelse er Danmarks ældste og største dyreværnsorganisation med godt 70.000 medlemmer, som blev stiftet 146 år siden. I dag findes der desværre fortsat dyr i nød i Danmark. Betyder det så at Dyrenes Beskyttelses 146 års arbejde har været helt forgæves?

Kræftens Bekæmpelse blev grundlagt i 1928 og har i dag 407.904 medlemmer. Der dør desværre fortsat mennesker af kræft i Danmark. Betyder det så at Kræftens Bekæmpelses 93 års arbejde har været helt forgæves?

Når man er uheldig at finde en affaldscontainer med tilsyneladende god mad hos REMA 1000 - betyder det at REMA 1000’s 12 års arbejde i kampen mod madspild har været helt forgæves?

Absolut ikke!

Ifølge tal fra Miljøstyrelsen, har danskerne har reduceret madspild. 14.000 tons på 6 år. Og det kan detailhandlen, såsom REMA 1000, tage en del af æren, da REMA 1000 har allerede for mange år siden fjernet mængderabatter, introduceret datovarer til lave priser og indført mindre forpakninger til små husstande. Og meget, meget mere.

Ingen af supermarkeder er perfekte, heller ikke REMA 1000, men man skal huske at se det store billede - at udviklingen går den rette vej.

Gratis mad på en værdig måde

Når alt kommer til alt, kan det simpelthen ikke være rigtigt, at vi har borgere her i Danmark, i vores velfærdssamfund, som lever af affald.

Derfor lancerer forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad her i 2021 ny gratis landsdækkende platform, GratisMad.dk, som vil gøre det nemmere for socialt udsatte at modtage gratis overskudsmad i deres lokalområder.

Helt konkret kommer GratisMad.dk til at bestå af en lettilgængelig digital platform på mobil og web, som gør det nemt for danskere i madfattigdom - fattige familier, hjemløse og andre socialt udsatte - under og efter Corona-krisen - at få nem og hurtig adgang til gratis mad, over hele landet og på en værdig måde.

Platformen GratisMad.dk vil også kunne bruges til at flere lokale donorer af overskudsmad, fx. supermarkeder, fødevareproducenter, grossister o.lign. let kan komme i kontakt med lokale aftagere, såsom væresteder, herberger, velgørende organisationer og andre lokale initiativer mod madspild. Derved bliver disse forvandlet til lokale madbanker og kan hurtigere komme i direkte kontakt med velgørende organisationer.

Platformen GratisMad.dk bliver en effektiv, gratis indsats madspild - landsdækkende men med stærk lokal forankring. GratisMad.dk bliver ”madspildskampens schweizerkniv” - et redskab, som vil løse flere udfordringer på samme tid: 1) den tilbyder lokale supermarkeder og fødevareproducenter en nem afsætningskanal til overskudsmad, 2) den hjælper med at levere overskudsmad til alle lokale velgørende organisationer, 3) den giver socialt udsatte madfattige borgere nem adgang til at søge og finde overskudsmad i deres lokale områder, 4) og så bekæmper initiativet selvsagt grundlæggende madspild. Og det bliver helt gratis at bruge for alle.

Coronakrisen vil medføre stigende arbejdsløshed og en generel økonomisk afmatning, hvorfor endnu flere danskere risikerer at opleve madfattigdom. Platformen GratisMad.dk vil give mange værdigt trængende borgere mad på bordet - og vil samtidig være en seriøs løsning på madspild.

GratisMad.dk er ikke mirakelløsningen, med det er en god hjælp i den rigtige retning. Det er vores håb i Stop Spild Af Mad, at alle madfattige borgere i Danmark vil med tiden få sin daglige ernæring på en nem og værdig måde - og skal ikke blive ved med at finde sin aftensmad i skraldespanden.