af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad - Danmarks største organisation mod madspild - www.stopspildafmad.org
- 1. juli 2019
Du kender det alt for godt: en flaske ketchup, en tube remoulade, en karton yoghurt eller en tube creme er ved at dø, og du kan ikke få de sidste rester ud. Tilsyneladende er der ikke mere indhold, og du kyler hele molevitten ud. Men måske er du alligevel nysgerrig, finder saksen frem og klipper emballagen op. Og til din store overraskelse sidder der op imod en femtedel af indholdet tilbage
Ifølge Politiken går der op mod 20% af indholdet til spilde på grund af emballagen. Et eller andet sted er det vel urimeligt, at vi betaler for varerne, ofte i dyre domme, for blot at smide op mod en femtedel af dem direkte i skraldespanden.
Imidlertid er langt fra alle i stand til at klippe deres remouladeflasker op – eksempelvis personer med fysiske udfordringer som for eksempel gigt.
Måske er der alligevel hjælp at hente, da flere emballageproducenter er begyndt at forske i nye emballageløsninger, som vil gøre det lettere at få al indholdet ud. Og nu vi snakker emballage, er det værd at tage op til overvejelse, at vi stadig også søger at minimere emballagen.
Tag for eksempel en pakke kiks, som er pakket i en farverig plastemballage. Åbner man pakken, finder man mere emballage: 3 kiks ad gangen er pakket ind i små plastikpakker. Køber man vatrondeller på tilbud, er disse ofte pakket ind i yderligere en plastikforpakning.
Emballageindustrien siger, at emballage fører til mindre spild, hvilket naturligvis er logisk, da emballagen forhindrer spild af fødevarer, og fordi maden holder sig længere og dermed bliver beskyttet. Både svenske universitetsforskere og Nordisk Ministerråd har fastslået, at hvis madvarerne ikke pakkes godt nok ind, fører det til mere spild, som ofte har en endnu større negativ indvirkning på miljøet, end emballagen har.
Og selvom der for tiden er et stigende fokus på plastik og emballage, skal vi også huske på, at man ikke kan gå på indkøb i et supermarked og købe mad helt uden emballage. Hvordan skal vi så opbevare maden på vejen hjem? I sokkerne? I frakkens lommer? I kasketten? Det diskuterede jeg i flere paneldebatter på Folkemødet her i juni. Emballage har altså også flere fordele.
Med andre ord kan vi ikke leve uden emballagen, og her har industrien altså en opgave i at finde på en miljøvenlig emballage, som både mindsker madspild, og som sørger for at maden bliver opbevaret godt.
Men vi forbrugere kan gøre meget mere for mindre emballage
og mindre madspild: at klippe vores emballage op for at få de sidste rester ud,
at sørge for at genbruge emballage (rengjorte kartoffelsalatbøtter kan for
eksempel være udmærkede beholdere til søm og skruer mm.), at huske at bruge
genanvendelige bæreposer når vi køber ind – og i øvrigt huske ikke at smide
plastik ude i naturen. Med små skridt kan vi ende med at gøre en stor forskel.