af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad - Danmarks største organisation mod madspild - www.stopspildafmad.org
5. juli 2022
Lige efter COVID-19’s tilbagegang i Danmark i februar, invaderede Rusland sit naboland, Ukraine. Samtidig røg fødevare-, forbrugs- og energipriser i vejret. Inflationen nåede alene i maj måned op på 6,7 %, hvilket er det højeste i 38 år. Gør vi dette op i kroner og ører, skal en børnefamilie ifølge Arbejdernes Landsbank, i dag bruge 30.000 kr. mere for at opretholde det samme forbrug som for et år siden.
Dette skyldes især, at Ukraine og Rusland begge er storeksportører af nogle af verdens mest basale fødevarer. Med andre ord har invasion af Ukraine bidraget til, at den globale fødevareforsyning i dén grad er truet.
Har vi overhovedet råd til at smide mad ud i disse nye urolige tider? Absolut nej! Kampen mod madspild 4.0 er i dén grad begyndt.
Kampen mod madspild startede i årene 2008-2013. I denne begyndende periode skulle danskerne vænne sig til begrebet ”madspild”. Kampen fortsatte i årene 2014-2017 og blev til kampen mod madspild version 2.0 med fokus på økologi, hvor kantiner og storkøkkener skulle mindske madspild for at få råd til økologi - og det gjorde de fremragende.
Kampen mod madspild 3.0 var i gang i årene 2018–2019 og handlede især om madspilds belastning på klimaet. #Klimastrejker #Klimatosser #Klimavalg og masser af klimaforskrækkede teenagere strejkende, men efterlod sjovt nok en masse affald efter sig på Roskilde Festival og andre festivaler. Og nu er kampen mod madspild 4.0 i fuld gang. Lige nu er kampen mod madspild omdannet fra nice to have til need to have. Når en børnefamilie skal bruge 30.000 kr. mere for at opretholde det samme forbrug som for et år siden, skal de spare på stort set alt.
En af de nemmeste ting at tage fat i, er mindre madspild. Tal fra Landbrug & Fødevarer estimerer, at en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 7.200 kr. om året. Madspild fylder mere i danskernes bevidsthed - og mange er interesseret i at nedbringe mængden af mad, der smides ud. Det viser en ny Gallup-måling, der er foretaget af Kantar Public for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad.
I den nye spørgeskemaundersøgelse svarede 39 % af danskerne, at de har fået et større fokus på madspild i husstanden siden sidste år. 68 % tilkendegiver, at de selv gerne vil undgå mere madspild i fremtiden. De stigende priser på både energi og fødevarer bekymrer naturligt nok forbrugerne. Mange tænker på, hvordan man kan spare og optimere sit forbrug, så det både giver mening for pengepungen og for klimaet.
På grund af krigen i Ukraine forventer Landbrug & Fødevarer yderligere prisstigninger på fødevarer, så incitamentet til at spare og nedbringe madspild, bliver kun større i den kommende tid. Mindre madspild betyder flere penge og mere luft i husholdningsbudgettet – og mindre madspild er faktisk også det nemmeste personlige bidrag i klimakampen.
Flere og flere madfattige og udsatte borgere mangler mad. Det kan vi tydelig se på Stop Spild Af Mad’s store portal til modtagelse og donation af overskudsmad, GratisMad.dk. Besøgstallene er eksploderet fra 90.000 besøg i december til over 170.000 besøg i dag.
Organisationer som vores navnebror, Stop Spild Lokalt, der aftager overskudsmad fra REMA 1000, oplever en stor stigning af madfattige borgere, som beder om madhjælp. En stigning på hele 25 %. Stop Spild Lokalt har fokus på uddeling af overskudsmad og er i dag Danmarks største organisation mod madspild. I 2021 reddede organisationen 10.821 tons overskudsmad, der havde en økonomisk værdi på knapt 222,6 mio. kr.
Imens er der mindre fokus på madspild i medierne. Madspild skaber ikke længere store overskrifter. På Madens Folkemøde og Folkemødet på Bornholm er antal paneldebatter om madspild faldet kraftigt. Ikke desto mindre er kampen mod madspild mere aktuel end nogensinde. Kan verden opnå FN’s verdensmål, hvor al verdens madspild skal halveres inden 2030? Inden længe er der kun 7 år til, at årstallet hedder 2030. Inkluder krigen i Ukraine, forsyningsusikkerhed, inflation og de stigende fødevare-, forbrugs- og energipriser i ligningen. Ikke for at glemme en ny COVID-19 mutation, der måske lurer rundt om hjørnet, abekoppe-virus eller noget helt tredje.
Skal vi give op? Bestemt ikke. Men kampen mod madspild 4.0 bliver en lidt mere stille kamp, hvor fokus på madspild er integreret og forankret hos virksomhederne og hos forbrugere. Selvom vi har en ny verdensorden og dermed en usikker fremtid, er én ting er sikkert: vi har ikke længere råd til at smide mad ud.