af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad - Danmarks største organisation mod madspild - www.stopspildafmad.org
- 3. juni 2019
Hjemme hylder vi de skæve størrelser, men i supermarkedet går vi som hovedregel efter de perfekte.
Har du i egen have æbler, som du selv har groet, spiser du dem med glæde – uanset pletter, buler eller sjove former. Men ser du et mindre heldig skabt æble henne i supermarkedet, vil du som regel vælge det fra og gå efter det pæneste. Det er forskel på, hvad vi forbrugere siger hjemme i privaten og gør ude i virkeligheden.
Men det er efterhånden blevet nærmest politisk korrekt at gå efter de uperfekte frugter og grøntsager, efter singlebananer og efter datovarer og andre skæve størrelser i supermarkedet, så de derved undgår at havne i affaldscontaineren.
Også flere supermarkeder sælger datovarer, skæve gulerødder samt køb-per-vægt grøntsager. Fx. er REMA 1000, Stop Spild Af Mad og Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Son gået sammen om at lancere skæve og grimme tomater og andre ukurante grøntsager i udvalgte butikker – og de er blevet revet væk.
Danskerne er ved at tage de grimme størrelser til sig – men udgør disse tendenser vedvarende handlingsmønstre, eller er de blot flygtige trends?
Stadig flere forbrugere går stadigvæk efter de pæneste og perfekte fødevarer, for sådan er vores forbrugerpsykologi skuret sammen: vi vil kun have det allerbedste til familien. Det er nemmere at skrælle en gulerod, som er lige. Det er pænere i skålen på bordet at have bananer, som ingen pletter har. Den krumme agurk fylder for meget i grøntsagsskuffen. Og mælken skal have den længste holdbarhed, også selvom vi drikker den op på to dage. Tja, den allerstørste konkurrent til anti-madspildsbevægelsen er vel altid skraldespanden.
Men hvem opdrager egentligt hvem? Vi forbrugere er ikke alene om at opretholde efterspørgslen efter de perfekte fødevarer. Faktisk starter det noget længere nede i værdikæden.
Skæve gulerødder og agurker er en kærkommen tanke, men mange producenter finder det nemmere at pakke og transportere gulerødder og agurker, som er lige. Mere frugt og grønt skal tilpasses emballagestørrelsen og er udvalgt nøje efter det.
Hele dette system er mere komplekst, end man umiddelbart tror – og der findes ikke én enkelt, gylden mirakelløsning, for der skal et samarbejde til på tværs af hele værdikæden, hvis man vil tage hånd om de uperfekte varer og de skæve størrelser.
Men én ting står klart: kan vi forbrugere spise vores egne hjemmegroede bulede æbler fra haven, så kan vi altså også godt tåle de ujævne frugter nede i supermarkedet.
De smager mindst lige så godt – måske endda bedre, fordi de
er nødt til at gøre sig lidt mere umage end alle deres helt perfekte frugt- og
grøntsagskollegaer.