Bliv klog på madspild

af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad - Danmarks største organisation mod madspild - www.stopspildafmad.org 

- 5. maj 2020

Bekymring om klima, verdens ressourcer og madspild er blevet forankret blandt tidens store supertrends. Alle taler om madspild i dag – men hvordan startede egentligt kampen mod madspild? Hvad betyder madspild for klimaet? Og hvem er de største madspildere i Danmark? Hvad smider folk mest ud? Hvis du kun skal læse én artikel eller ét blogindlæg om madspild, skal du læse dette, hvor jeg har samlet alle de bedste informationer om madspild et sted.

Hvad er madspild?

Madspild er god spiselig mad, der kunne være spist af mennesker, men af en eller anden årsag er blevet smid ud.

Hvad er forskel på madspild og madaffald?

Der er forskel på madspild og madaffald. Madaffald er ifølge Miljøstyrelsen alt affald, som stammer fra mad. Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise. Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt og middagsrester. Eksempler på madaffald er æggeskaller, kaffegrums og kernehuse.

Hvor stort madspild er der i Danmark?

Tal fra Miljøstyrelsen viser, at vi i Danmark hvert år samlet smider over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton. 

Ifølge Landbrug & Fødevarer koster madspild danske husholdninger 13,5 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. Alle de spiselige fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 % af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark, estimerer Miljø- og Fødevareministeriet.

Hvem er de største madspildere i Danmark?

Miljøstyrelsen estimerer årligt madspild i Danmark således:

1. Husholdningerne: 36%
2. Detailhandlen: 23%
3. Fødevareindustrien: 19%
4. Primærproduktionen: 14%
5. Institutioner og storkøkkener: 4%
6. Hoteller og restauranter: 4%

Hvilke madvarer smider danskerne oftest ud?

Her er ifølge Landbrug & Fødevarer en top 10 liste over de madvarer, som danskerne smider oftest ud:

1. Middagsrester indeholdende fisk, fjerkræ og kød (inkl. rent, tilberedt kød) (forarbejdet): 14%
2. Friske grøntsager (ikke forarbejdet): 13%
3. Brød og kager med datomærkning: 12%
4. Frisk frugt (ikke forarbejdet): 9%
5. Kartofler og grøntsager (forarbejdet): 8%
6. Mejeriprodukter (ikke forarbejdet): 5%
7. Pålæg af fisk, fjerkræ, kød (ikke forarbejdet): 4%
8. Andre tørvarer (slik, nødder, rosiner mv.) (ikke forarbejdet): 4%
9. Fersk og frossen fisk, fjerkræ og kød (ikke forarbejdet): 3%
10. Brød med pålæg – herunder også madpakker (forarbejdet): 3%

Hvor stort madspild er der i verden?

Ifølge FN går en tredjedel af alt mad går til spilde. Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. I udviklingslandene sker 40% af fødevaretab ved efter-høst (food loss) og i forarbejdnings led, mens i de industrialiserede lande sker mere end 40% af madspild ved detail- og forbruger led (food waste). 

I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker – til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og fødevaretab samt udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale forudsætninger.

Hvad er forskel på madspild og fødevaretab?

FN beretter at madspildet i de industrialiserede lande (food waste), som primært finder sted i detailhandlen og hos forbrugere, er ikke det samme som fødevaretab i udviklingslandene (food loss), som finder sted ude på markene, i produktionen og forarbejdningen pga. fx manglende infrastruktur. Madspild i de industrialiserede lande (food waste) er på ca. 40% og er ligeså høj som fødevaretab i udviklingslandene (food loss), på ca. 40% – men de to typer spild befinder sig som sagt to forskellige steder.

Hvad er forebyggelse af madspild versus reduktion af madspild?

Der er forskel mellem forebyggelse og reduktion af madspild. Forebyggelse er fx når en fødevareproducent optimerer sin produktion, så der ikke opstår nyt madspild/overskudsmad. Reduktion er når en fødevareproducent giver sit overskudsmad til fx velgørende organisation – derved er madspild stoppet på den korte bane, men det forhindrer ikke produktion af overskudsmad.

Hvordan påvirker madspild klimaet?

Madspild står ifølge FN for 8 til 10% af al verdens CO2-udledning. Ubrugte madvarer er skyld i 3,3 milliarder ton CO2-udledning hvert år. Hvis man sammenligner den CO2-udledning, som madspild er skyld i, vil det kun være USA og Kina, der udleder mere. De 700.000 ton spiselige fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til 3,8 % af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark, estimerer Miljø- og Fødevareministeriet. 

Mindre madspild har en direkte miljøeffekt, idet det mindsker ressourcebehovet samt naturbeslaglæggelse. Ifølge Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på tredjepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.

Hvem har startet kampen mod madspild i Danmark?

I 2006 gennemførte Områdechef i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen, de første beregninger om husholdningernes madspild. I 2008, inspireret af beregninger fra Klaus Jørgensen, igangsatte jeg forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

I slutningen af 2008 har detailkæden REMA 1000, med inspiration fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, afskaffet mængderabatter og indføre styk-rabatter i alle kædens butikker. Disse tre faktorer gav startskuddet til en årelang kamp mod madspild i Danmark og udenfor Danmarks grænser. Siden hen er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse – og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har lige siden arbejdet aktivt med at forebygge og reducere madspild i Danmark.

Hvilken dansk politiker gik først ind i kampen mod madspild?

Den daværende Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) tog tilbage i 2009 det første politiske spadestik i kampen mod madspild og inviterede Stop Spild Af Mad til møde. Hver eneste danske regering har siden dengang haft fokus på madspild og samarbejdet med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

Hvordan går det med kampen mod madspild i Danmark?

Danskerne har ifølge Miljø- og Fødevareministeriet reduceret madspild. 14.000 ton madspild – så meget har danskerne reduceret deres madspild fra 2011 til 2017. Danskerne, som bor i etageboliger, har reduceret madspild med 24% per person, mens madspildet i enfamiliehusene er derimod uændret. Samlet har danske husholdninger reduceret madspild med 8% per person i løbet af de seneste seks år. 

Alle danske husholdninger havde et madspild på 261.000 ton i 2011/2012 – og dette er faldet til 247.000 ton i 2017. Vi er med andre ord på den rette vej.

Hvad kan landbruget og fødevareindustrien gøre mod madspild?

Landbruget og fødevareindustrien kan begynde at afsætte 2. klasses grøntsager og frugt og andre madvarer – fx “grimme” tomater, krumme agurker o.lign. Flere fødevareproducenter er begyndt at indføre “madspildsprodukter” baseret på “grimme” grøntsager, fx ketchup fremstillet af “grimme” overskudstomater. Detailhandlen kan sælge flere af disse 2. klasses grøntsager og frugt samt “madspildsprodukter”, som er blevet ganske populære hos forbrugerne. 

Generelt skal landbruget og fødevareindustrien arbejde på optimering af produktionen, så der ikke opstår overproduktion. Derudover kan der arbejdes på en bedre proces fra jord til butik: bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre planlægning i kæden fra jord til butik, bedre lagerstyring, bedre logistik.

Hvad kan kantiner, restauranter, storkøkkener og foodservice gøre mod madspild?

Spisesteder kan overveje at afskaffe buffeter, som er de store madspildssyndere, og indføre a la carte menuer samt mindre portioner. Man kan også tilbyde doggybags til sine gæster, eller tilbyde køb-per-vægt portioner. At gøre sine spisende gæster opmærksomme på, at man gør en aktiv indsats mod madspild, vil også have en positiv effekt.

Hvad kan detailhandlen gøre mod madspild?

Supermarkeder kan bl.a. sælge datovarer til nedsatte priser, bruge diverse madspilds-apps til at få solgt maden og skabe bedre flow af varer. Lokale supermarkeder kan også donere mad til velgørenhed, fx via den landsdækkende forening Stop Spild Lokalt. Supermarkeder kan også overveje at afskaffe mængderabatter og indføre styk-rabatter, som fx REMA 1000 detailkæden har gjort. Derudover er mad i mindre pakker en god idé til Danmarks mindre husstande og de ca. 1,5 millioner singler. Man kan også indføre køb-per-vægt på frugt og grøntsager.

Hvad kan forbrugere gøre mod madspild?

Forbrugere skal først og fremmest starte med at udnytte hvad de allerede har i køkkenet, køleskabet og fryseren. Indføre “Tøm Køleskabet” dag fx hver søndag og “Tøm Fryseren” uge fx hver 2. måned.  Gå efter datovarer, når man køber ind. 

Datovarer er glimrende måde, hvorpå man vil spare en masse penge og også hjælpe den lokale butik med at undgå madspild. Husk blot, at maden skal spises eller fryses ned – så man ikke blot flytter butikkens madspild til skraldespanden derhjemme. 

I butikken skal man helst holde sig til indkøbslisten og kun købe det man har brug for – og bruge det man har købt. 

Derhjemme skal man helst lave det mad, som bliver spist. Er familien på 4 mennesker, skal man ikke lave mad til 6. Det er en god idé at indregne madrester i madlavningen, inden de bliver til rester. Kan man bruge noget i morgen til madpakken? En rest til at spæde op til aftensmaden? Det er kun fantasten, der sætter grænser. En rest kan både være en stor og en lille portion overskudsmad. 

Husk, at ingen rester er for store eller for små – og de skal alle spises og ikke smides ud. 

Madplaner er også en god idé. Mange danskere laver madplaner i dag, og det sparer dem både tid og penge. Dog skal madplanen være fleksibel, så en madplan for 3-4 dage kan give dig en mulighed for større fleksiblitet i hverdagen.

Hvad kan politikere gøre mod madspild?

Politikere kan arbejde på at fjerne barrierer, som gør det svært at undgå madspild. Det kan fx være at fjerne moms på dén overskudsmad, som fødevareproducenter og detailkæder donerer til velgørende organisationer. 

Det kan være at arbejde på at lempe fødevareregler, for hvilke madvarer hvad der må og ikke må smides ud. Det kan være at arbejde på at etablere en national Madspildsfond, som kan støtte foreninger, ildsjæle, forskere og andre, som arbejder seriøst med forebyggelse og reduktion af madspild.

Hvornår på året er der “madspildshøjtider”?

Landbrug & Fødevarer estimerer at mad for estimeret 1,4 milliarder kroner ryger i danskernes skraldespande i julemåneden. Dette skal ses i forhold til det årlige madspild på i alt 13,5 mia. kr. Dermed repræsenterer danskernes madspild i december hele 10 procent af det samlede årlige madspild. Noget tyder altså på, at danskerne smider mere mad ud i julemåneden i forhold til en gennemsnitlig måned. 

Julens største madspildsfælde er, at danskerne køber og laver for meget julemad, i frygt for at der ikke bliver nok mad, og da alle traditionelle juleretter helst skal være repræsenteret på julebordet – og man har det efterfølgende svært med at udnytte al overskudsmaden fra julen. 

Påsken er årets anden store madspildshøjtid. Landbrug & Fødevarer estimerer, at madspildet i påskeugen udgør 279 mio. kr. – og danskerne køber ind for 24% mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året. For hver gang danskerne bruger 1.000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden. Påskens madspildsfælde ligger i at danskerne hamster for meget mad inden påsken – og har det svært ved at udnytte al maden efterfølgende.

Hvem arbejder med overskudsmad i Danmark?

Stop Spild Lokalt er Danmarks største frivillige organisation mod madspild med fokus på overskudsmad, der systematisk, fødevaresikkert og sporbart deler overskudsmad ud. Stop Spild Lokalt er en frivillig organisation, som blev stiftet i 2016 af den dengang 17-årige Rasmus Erichsen. 

I dag er Stop Spild Lokalt vokset gevaldigt og dækker nu over mere end 109 danske byer og en enkelt by i Grønland. På landsplan uddeler Stop Spild Lokalt hver dag mellem 15 og 17 tons gratis overskudsmad. 

Udover Stop Spild Lokalt findes der masser af andre velgørende organisationer med fokus på madspild og overskudsmad, bl.a. Mad med hjertet, Projekt Hjemløs, Mad til Alle, Foodsharing Copenhagen, Kolding Madhjælp, Stop Madspild Silkeborg, Del Maden, Fem brød og to fisk, Nordjysk Fødevareoverskud og mange flere.

Redder skraldere maden?

Selvom skraldere er med til at skabe fokus på madspild, er skraldere ikke med til at forebygge madspild, da maden er allerede smidt ud. Madspild skal forebygges inden maden rammer butikkernes affaldscontainere. 

Selvom skraldere skralder madvarer af forskellige årsager, kan man aldrig være sikker på kvaliteten og fødevaresikkerheden af den skraldede mad. Nogle gange kan maden være helt i orden – andre gange kan det være tilbagetrukne varepartier, hvor der fx glasskår i mysli eller listeria i pålæg.

Kan man lovgive mod madspild?

Flere politikere og borgere har udtrykt interesse for en lovgivning mod madspild, som allerede er implementeret i Frankrig. Skulle man ønske at lovgive mod madspild, skal man dog gøre det noget smartere end lovgivningen i Frankrig. Inden man lovgiver mod madspild, bør man undersøge alle aspekter af sagen. 

Forskning fra Syddansk Universitet viser, at franske velgørende organisationer ender med at agere ”skraldespande” for detailkæder, idet detailkæder er tvunget til at donere al deres madoverskud til disse i frygt for bøder og fængsel. Maden strander derfor ofte hos velgørende organisationer, som ikke har økonomiske ressourcer til at formidle maden videre til de udsatte.

Hvordan ser fremtiden for kampen mod madspild ud?

Ifølge prognoser fra Boston Consulting Group vil madspild vokse især i Kina og Asien. Hvis man ikke gør noget ved problemet, vil det globale madspild vokse – og i 2030 vil det global madspild nå op på 2,1 millarder tons, svarende til værdi af 1,5 billioner US dollars.

Er det muligt at have en verden uden madspild?

Det er ikke muligt at have nul madspild, da der vil altid opstå en vis grad madspild pga. uforudsete begivenheder samt andre faktorer i hele værdikæden fra jord til bord. Man kan minimere madspild betydeligt, men det er ikke muligt at opnå nul madspild.