af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad - Danmarks største organisation mod madspild - www.stopspildafmad.org
- 8. november 2021
Hvorfor skal man egentlig undgå madspild? Hvorfor er det vigtigt? Ved at undgå madspild er du faktisk med til at løse hele fire problemer på én gang. Det er faktisk ikke så ringe endda.
Her er lidt nørdede facts, som kan hjælpe dig til at forstå problematikken omkring dette komplekse emne – og hjælpe dig med at argumentere som en pro næste gang nogen siger, at “det er lige meget med at undgå madspild”.
Madspild er først og fremmest et økonomisk problem. Madspild er penge ud ad vinduet - dine penge, hvis du smider mad ud.
Ifølge estimat fra Landbrug & Fødevarer koster madspild danske husholdninger 13,5 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. Og en gennemsnitlig dansk familie med 2 voksne og børn smider mad ud for 7.200 kroner om året. På 10 år er det altså en opsparing på 72.000 kroner! Og det er bedre, at de havner i din pengepung, end din skraldespand.
På verdensplanen ifølge FN er globalt madspild og fødevaretab estimeret til 750 milliarder dollars årligt.
Madspild er faktisk dit nemmeste personlige bidrag i klimakampen - og det gør slet ikke ondt.
De 700.000 tons fødevarer, der årligt spildes i Danmark, svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.
På verdensplanen er madspild og fødevaretab ifølge FN ansvarlig for 8-10% af verdens CO2-udledninger. Globalt madspild og fødevaretab er ifølge FN ansvarlig for cirka 4,4 gigaton drivhusgasemissioner om året.
For at sætte dette i perspektiv: Hvis madspild og fødevaretab var et land, ville det være verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser - kun overgået af Kina og USA.
Og når man taler om klimaet, så er mindre madspild den nemmeste personlige indsats i klimakampen. Ifølge CONCITO og Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på førstepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.
“Spis op, husk på de sultne børn i Afrika”, sagde din bedstemor. Selvom man ikke kan transportere sine madrester til Afrika, er det ansvarligt at spise op, eller øse lidt mindre på tallerkenen, set i lyset af at der er så mange mennesker i verden, som mangler mad på bordet hver eneste dag.
Ifølge FN går omkring 8,9% af verdens befolkning - ca. 690 millioner mennesker i seng på en tom mave hver eneste nat. Og tallet er stigende. Hvis det fortsætter med denne hastighed, vil det overstige 840 millioner mennesker i 2030.
Men man skal slet ikke så langt væk for at finde sultne maver. Ifølge Danmarks Statistik lever 250.532 mennesker i fattigdom i Danmark. Af dem er 61.185 børn.
Mindre madspild har en direkte miljøeffekt, idet det mindsker ressourcebehovet samt naturbeslaglæggelse.
Madspild udgør et stort spild af ressourcer fra jord til bord - herunder vand, jord, energi, transport, arbejdskraft og hele denne proces, som bidrager til unødvendige CO2-udledninger og derved global opvarmning og klimaforandringer.
Ifølge FN er de vigtigste socio-økonomiske faktorer, som driver stigende efterspørgsel efter fødevarer i verden, befolkningstilvækst, stigende urbanisering og stigende indkomster. I 2050 forventes mere end 70 procent af verdens befolkning at bo i byerne. Fremtiden for landbruget og evnen til at sikre fødevaresikkerheden for verdens voksende befolkning er tæt knyttet til en bedre forvaltning af naturressourcerne.
I år 2050 runder verdens befolkning 9 milliarder mennesker - til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale forudsætninger.
Med andre ord er du med til at løse hele fire problemer på én gang ved at forebygge og reducere dit eget madspild.
Og her kan du kun vinde: Du vil spare tid, penge, hjælpe klimaet og gøre verden til et lille smule bedre sted. Og nu ved du hvorfor.
Velbekomme.