af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad - Danmarks største organisation mod madspild - www.stopspildafmad.org
- 2. september 2019
Vi køber ting, som vi ikke har brug for med penge, som vi ikke har, for at imponere mennesker, som vi ikke kan lide. Citat om overforbrug fra filmen Fight Club.
Brug-og-smid-væk-kulturen er i den vestlige verden ganske udbredt. Men der er lys forude, for vi forbrugere er i stigende grad på vej fra at være forbrugere til at blive opbrugere. Vores indkøbsmønstre bliver stadig mere kloge og bevidste. Kloge i forhold til vores egen privatøkonomi og hensynet til klodens knappe ressourcer.
Den grønne omstilling er i fuld gang. Og det er den uanset, hvilken regering vi lige har, og uanset hvad man nu når frem til på det kommende klimatopmøde COP 25 i Chile eller ej.
Al Gore forudså det allerede for over 10 år siden: ”De eneste meningsfulde og effektive løsninger på klimakrisen indebærer massive ændringer i menneskelig adfærd og tænkning.”
Ifølge FN’s Klimapanel IPCC rammer alvorlige klimaforandringer en række lande allerede om ca. 60 år. I takt med en varmere klode vil det i fremtiden blive sværere at producere ressourcer og al den mad, en voksende verdensbefolkning får brug for. Intelligent udnyttelse af Jordens ressourcer bliver derfor et af de allermest centrale fokusområder i fremtiden.
Vi kan nemlig ikke bare give op og flytte til en anden planet. Ej heller selvom NASA antyder, at der muligvis kan være vand på Mars – og Mars One missionen, som lægger an til koloniseringen af Mars, ellers har høstet global interesse og 202.586 ansøgere, heriblandt over 489 danske.
Før vi begynder at terraforme andre planeter og bygge rumkolonier i en fjern fremtid, skal vi først få styr på vores egen koloni her på Jorden – så vi i fremtiden ikke gentager fortiden og nutidens fejl.
Vi kan gøre rigtigt meget som individer allerede i dag, uden at vi behøver at vente på at politikere eller industrien handler for os.
Begrebet ”grøn omstilling” er efterhånden blevet lidt slidt, så lad os i stedet kalde det for ressourceeffektivitet. Altså at vi omgås og anvender klodens knappe ressourcer på ansvarlig vis. Og det er efterhånden talrige eksempler på:
Vi er blevet bedre til at låne og dele. Hvorfor bruge mange penge på en dyr boremaskine, som man kun bruger to gange om året? Bor man i en opgang med gode naboer, kan man ligesågodt låne hos hinanden – og så kommer man også hinanden ved.
Vi er blevet bedre til genbrug. Flere og flere genbrugsmarkeder skyder op – og vi benytter dem flittigt og giver brugte ting nye liv. Kunsten er ikke at købe mærketøj til mange tusinde kroner – men at købe tøj, som måske endda er genbrug, der ligner en million.
Vi er blevet bedre til at minimere vores plastik- og emballageforbrug. I supermarkederne ser man flere og flere kunder med egne stof-indkøbsposer. Fra at være noget ældre damer gjorde for 20 år siden er bring-selv-indkøbsposen i dag blevet nærmest trendy og fås i et hav af spændende designs og farver.
Vi er blevet bedre til at undgå madspild. Vi forbrugere er blevet bedre til at udnytte maden og handle mere fornuftigt, hvorfor de fleste danske supermarkeder i dag sælger datovarer til nedsatte priser. Hvilket både mindsker madspild, hjælper os med at få god mad til billige penge og samtidigt sørger for at hjælpe supermarkederne med at smide mindre ud.
Mindre madspild indtager i øvrigt tredjepladsen i Project Drawdown’s rangordning af det globale drivhusgasreduktionspotentiale i allerede kendte klimaløsninger. Her kan vi virkelig gøre en forskel, uden at det gør ondt på vores dagligdag. Og vi kan ovenikøbet spare tid og penge.
Vores nye ressourceeffektiviserede forbrug er i den grad med til at påvirke industrien og supermarkeder – også på den kloge måde. Vi forbrugere kan skabe efterspørgsel på nye og bæredygtige produkter og løsninger, som industrien og supermarkederne kan efterkomme.
Sagt med andre ord, er vi alle en den af problemet – men
vi er også alle en del af løsningen.