Er emballagen ikke længere tomatens bedste ven?
af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad - Danmarks største organisation mod madspild - www.stopspildafmad.org
6. juni 2024
Skal plastik ikke længere være tomatens bedste ven? Forestil dig at købe tomater, agurker og broccoli uden indpakning i supermarkedet - hvordan transporterer du dem hjem uden at de bliver ødelagt? Europa-Parlamentet har for nyligt stemt en ny EU-forordning igennem, der sætter begrænsninger for brugen af plastemballage.
Den indeholder også mange positive tiltag, der skal være med til at begrænse plastforurening - og det er godt. Men når det kommer til plast på frugt og grønt, er et forbud måske ikke helt den rigtige løsning. Plastemballage på fx en agurk betyder nemlig, at den kan holde sig i længere tid. Plastemballagen er derfor med til at begrænse madspild.
Naturligvis skal unødig emballage ikke produceres, altså fx overemballering. Men vi skal altså også huske, at emballagen er med til at forhindre madspild. I en tidligere artikel i medierne siger DTU følgende: "DTU’s beregninger viser, at knap 70 % af klimabelastningen sker ved produktionen af maden. Her er det eksempelvis fremstilling af dyrefoder, anvendelse af landbrugsareal, vanding og gødning, der tæller med på de negative sider i miljøregnskabet. Omkring 30 % af den samlede klimabelastning er forbundet med forarbejdning og køling af den færdig madvare – altså energiforbrug i industrien, supermarkeder og hjemme hos forbrugeren. Kun omkring 1 % af den negative miljøpåvirkning kommer fra emballagen.”
Et tyndt lag plast kan ifølge DTU’s tal forlænge holdbarheden af en agurk til 14 dage, sammenlignet med kun 3 dage uden emballage.
Derudover sagde den svenske forsker Helén Williams fra Karlstads Universitet følgende til Videnskab.dk: "Det er bedre for miljøet at have emballage på råvarerne, så de holder sig friske længere, end det er at undlade emballagen og så ende med at smide fordærvede råvarer ud. Hvis madvarerne ikke pakkes godt nok ind, fører det til mere spild, som ofte har en endnu større negativ indvirkning på miljøet, end emballagen har."
Vejen frem er ikke at afskaffe emballage 100 %, men at fremstille fx både genanvendelig og smartere emballage, som REMA 1000 allerede gør med fx. 2-lags pålægspakker, som er designet til, at man åbner kun halvdelen - mens den anden halvdel forbliver forseglet og maden holder sig længere. Man kan også tænke i smart coating til frugt og grønt, fx som Apeel har udviklet og flere danske detailkæder allerede bruger. Forleden havde jeg et Zoom møde med en forsker fra MIT (Massachusetts Institute of Technology), som også netop arbejder på sådan et projekt med smart coating til frugt og grønt. I kampen for at undgå plast, skal vi også passe på, vi ikke bare skubber forbruget over på andre materialer.
I juni skal Europa-Parlamentet i forbindelse med Europaparlamentsvalget 2024 stemme om nye målsætninger for mindre madspild i hele EU. Det ventes, at målet bliver en reduktion af madspild på 20 % i produktion og forarbejdning og 40 % i detailhandlen. Jeg er spændt på, hvordan målsætningerne om mindre madspild kommer til at harmonere med EU's nye emballageregler, som potentielt kan øge madspildet i EU.
