Madpoliti, nej tak

af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af bevægelsen Stop Spild Af Mad

2. juli 2026

Man skal aldrig agere madpoliti. I de snart 18 år jeg har drevet Stop Spild Af Mad, har medier af og til spurgt mig: “Smider du ikke nogle gange selv mad ud, Selina?”

Og jo, det gør jeg desværre af og til. Når jeg kommer hjem fra butikken med en måltidssalat og finder ud af, at salaten er muggen. Hygiejnen kommer altid i første række - så muggen eller fordærvet mad skal naturligvis kasseres.

Eller når jeg taber en tallerken mad på gulvet, fordi jeg er klodset. Men jeg gør alt for ikke at smide mad ud.

Og det handler ikke om at agere madpoliti. Det handler ikke om at udpege, hvor man gør det dårligt, men at løfte dét, som man kan gøre bedre.

Og jo, hvornår er madspild egentlig okay?

For eksempel når du er ude og spise og har fået en servering af mad, som du ikke selv har øset op, og der er ingen muligheder for doggybags. Så hellere levne, end at bruge din krop som en skraldespand. Eller hvis maden du har fået serveret ikke smager dig.

Og for eksempel når du er til en familiemiddag. For det første handler det om den fine balancegang i sociale situationer, hvor man som gæst ønsker at vise respekt for værten ved at spise op, samtidig med at man passer på sig selv og ikke overspiser.

Man skal også huske, at kroppen ikke er en skraldespand, og at det er okay at levne, hvis portionen har været for stor, eller hvis man ikke har kunnet spise mere og ikke har mulighed for at tage en doggybag med hjem.

Derhjemme har du fuld kontrol over din madlavning og portionsstørrelser, hvilket er den bedste måde at undgå madspild på.

Og på restauranten kan du med fordel starte med mindre portioner ved buffeten og tage mere, hvis du stadig er sulten.

Til sidst er det vigtigt at indtage en afslappet holdning og ikke agere “madpoliti", hvilket betyder, at man skal respektere den enkeltes valg om, hvad og hvor meget de ønsker at spise, uden at dømme dem for det.