af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af bevægelsen Stop Spild Af Mad
16. juni 2025
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skrev for nyligt på forsiden at: “Nye tal viser, at mængden af madspild er stigende”.
Helt konkret drejer det sig om Miljøstyrelsens nye rapport om detailhandlen. Dermed er madspild stadig en politisk hovedpine.
Nyeste tal på madspild
I forbindelse med den nye rapport har jeg kommenteret på det hos Ritzau, som udkom i over 30 aviser og medier. Den nye rapport fra Miljøstyrelsen viser, at mængden af madspild i detailhandel og anden fødevaredistribution er opgjort til 103.906 ton. Det kan dog ikke entydigt slås fast, at madspildet reelt er steget, for det kan også skyldes, at opgørelsen bygger på bedre data end i 2019, fastslår Miljøstyrelsen i rapporten. Ser man alene på købmænd, supermarkeder og discountforretninger er der faktisk tale om et fald i mængden fra 80.117 ton til 73.407 ton. Og denne udvikling er jo glædelig.
De nye tal på madspild fordelers sig således:
Det totale madspild (2024): 873.014 ton (100%)
Fødevareindustri (2022): 457.172 ton (52,3%)
Husholdninger (2021): 235.000 ton (26,9%)
Detail og engros (2019): 95.858 ton (10,9%) - OBS: nye tal - ca. 102.000 ton (12,7%)
Primærproduktion (2022): 42.984 ton (4,9%)
Servicesektor (2022): 42.000 ton (4,8%)
Men der er fortsat meget madspild i Danmark - al for meget - og madspild er stadig en hovedpine ikke mindst for politikerne.
“Bedst før” betyder ikke “giftigt efter”
Heldigvis sker der meget godt på området. Alt tyder på, at Madens Folkemøde 2025 blev det mest velbesøgte nogensinde med over 35.000 madglade gæster. Efter flere år på Engestofte Gods dannede Nykøbing Falster nye rammer for arrangementet, som i år blev en overvældende succes.
Foreningen Stop Spild Af Mad var medarrangør på to yderst velbesøgte paneldebatter på Madens Folkemøde, hvor der var fuldt fokus på madspild.
Debattørerne var bl.a. fhv. fødevareminister og ny direktør for Økologisk Landsforening Rasmus Prehn (S) samt fhv. udviklingsminister, Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og folketingsmedlem Christian Friis Bach (V).
Panelet drøftede, at kampen mod madspild efter snart 17 år ikke længere skaber de store overskrifter i medierne, og der er færre tv-indslag og presseklip om madspild og klima, end tidligere. Men blot fordi mediefokus daler, forsvinder problemet ikke. Heldigvis har flere virksomheder stærkt fokus på madspild og klima - og regeringen kommer i år med en opdateret National Madspildsstrategi, som jeg selv har bidraget til, og hvor der også drøftes bindende mål for reduktion af madspild. Panelet havde også fokus på datovarer, da mange varer, især dem markeret med datomærkningen “bedst før”, sagtens kan spises efter datoens udløb, for “bedst før” betyder ikke “giftigt efter”.
Det blev nævnt, at folketingsmedlem og forbrugerordfører Karin Gaardsted (S), som jeg for nylig havde et møde med på Christiansborg, arbejder sammen med Nordisk Ministerråd om at ændre lovgivningen i hele Norden.
Formålet er at fritage detailkæder for ansvaret, hvis de sælger eller donerer varer, der har passeret “bedst før”-datoen. I stedet vil ansvaret blive lagt over på forbrugerne.
Dette tiltag har potentiale til at reducere Danmarks årlige madspild markant.
Hvad kan du selv gøre
Men politikere kan kun gøre deres del. Så hvad kan du selv gøre for at mindske madspild i supermarkederne? Her er et par gode bud:
Tag varer tæt på udløbsdatoen, hvis du alligevel skal bruge maden samme dag.
Husk altid at kigge i butikkernes “stop madspild” montre og gå efter tilbudsvarer.
Tag de “skæve” og de “grimme” grøntsager - de smager nemlig ligeså godt som de perfekte og de lige.
Hvis et æg i bakken er gået i stykker, men resten af æggene er gode, så spørg butikken om du alligevel ikke kan købe bakken til en reduceret pris.
Har du brug for et par bananer og ikke en klase, så tag singlebananer.
Velbekomme og god kamp mod madspild!
