DER ER FAKTISK ET LIV EFTER DATOMÆRKNINGEN

af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad - Danmarks største organisation mod madspild - www.stopspildafmad.org 3. april 2024

På trods af mangeårige kampagner om datomærkninger fra både offentlige og private aktører, har danskerne det fortsat svært ved at kende forskel på de forskellige datomærkninger, og ender ofte med at smide mad ud, som sagtens kunne spises.

Tidligere undersøgelser fra Europa-Parlamentet viste, at 60 % af de europæiske husholdningers madspild kunne undgås - og 20 % af fødevarerne smides væk på grund af forvirring over holdbarhedsmærkningen. Derudover forstår 53 % af de europæiske borgere ikke mærkningen “bedst før”.

Derfor en det en god idé at blive klogere på de fire datomærkninger:

• Bedst før

• Ofte god efter

• Mindst holdbar til

• Sidste anvendelsesdato

Datomærkninger “bedst før”, “ofte god efter” og “mindst holdbar til” er det samme. De bruges på kolonialvarer som fx. ris, pasta, konserves, chokolade, cornflakes, krydderier, knækbrød, osv. Man kan sagtens spise fødevarer, som har passeret datomærkninger “bedst før”, “ofte god efter” og “mindst holdbar til”.

Se, lugt og smag på maden, inden du spiser den. Der er faktisk et liv efter datomærkningen og som jeg allerede har skrevet mange gange, betyder “bedst før” ikke “giftigt efter”.

Til gengæld er datomærkningen "sidste anvendelsesdato” noget, som man skal være opmærksom på. "Sidste anvendelsesdato" bruges for fødevarer, som mikrobiologisk er let fordærvelige, og som derfor efter en kort periode vil kunne udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed. "Sidste anvendelsesdato” bruges på fx. fersk kød, fersk fisk, fersk kylling mm. Man skal helst ikke spise maden efter udløb af "sidste anvendelsesdato”.

Generelt er det en god idé at blive klogere på disse fire datomærkninger - men om end skal man heller ikke være “datoforskrækket”. Masser af mad kan sagtens spises efter datoens udløb, blot man er opmærksom på de forskellige datomærkninger.