15 ÅR MOD MADSPILD SAMMEN MED REMA 1000

af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad - Danmarks største organisation mod madspild - www.stopspildafmad.org

3. oktober 2023

I 2008, helt præcis den 6. oktober 2008, fjernede REMA 1000 Danmark alle former for mængderabatter i samtlige danske REMA 1000 butikker. Det gjorde REMA 1000 med inspiration fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Nyheden kom ud på Ritzau og helt ud til Tyskland og Grønland. Ingen danske kæder har gjort noget lignende.

Mængderabatter bidrager til at kunderne køber mere, end de har brug for, og meget af maden ender alligevel i ”køleskabshospice” eller ”fryserhospice” og dør langsomt. ”Køb tre - betal for 2 - smid ud for 1” – slut med det, især når knap en femtedel af Danmarks husholdninger er singler og enlige og har ikke brug for mængderabatter eller store pakker.

Et par år efter, var REMA 1000 begyndt at indføre køb-per-vægt på udvalgte grøntsager. Derefter begyndte REMA 1000 systematisk at sælge datovarer til nedsatte priser, i stedet for at smide varerne ud. Og så tog det fat. Jeg vil vove at påstå, at REMA 1000 i dag er dén detailkæde i Danmark, som har flest og mest nytænkende initiativer i kampen mod madspild.

I dag har REMA 1000 en målsætning om at halvere deres madspild frem mod 2030, samt sikre, at kæden ikke kasserer mad, der egner sig til at blive spist af mennesker. Allerede nu har kæden har reduceret deres madspild med mere i kategorierne pålæg, mejeri og fersk kød.

Vi skal huske på, at ingen af os er hellige – hverken forbrugere, detailkæder eller fødevareproducenter. Og det handler ikke om at pege fingre ad dét, som man gør forkert – det handler om at støtte og løfte dét, som man kan gøre bedre.

Når verden når FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, UN Sustainable Development Goal 12.3, om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden 2030, vil man fortsat finde madspild i 2030, men nok ikke i den samme grad som i dag.

REMA 1000 har vist vejen og gået forrest i kampen mod madspild dengang, hvor stort set ingen snakkede om madspild i Danmark.

Stor tak for arbejdet og samarbejdet – og tillykke med de første 15 år – både til REMA 1000, til danskerne og til hele værdikæden fra jord til bord! Jeg glæder mig til fortsættelsen!