MADSPILDSTIPS FRA KUNDERNE

Lav suppe
Lav en suppe af dine grøntsagsrester – kartofler kan være med til at jævne suppen, og bl.a. chili, ingefær og hvidløg giver en god smag.
Gengro grøntsagerne
Brug enderne fra for eksempel forårsløg til at gro nye grøntsager. På den måde bruges alle resterne, og man kan blive selvforsynende.
Brug resterne til andre måltider
Resterne fra aftenens måltid kan bruges til en nem omgang aftensmad senere op ugen eller en ekstra lækker frokost, når rugbrødsmaden skal skiftes ud.
Wok
Wok er en god ret til at få brugt rester af både grønt og kød. Smid det på panden med nudler, ris og smagsgivere, så har du et lækkert restemåltid.
Vær kreativ og blend
Har du forskellige rester, så kan en tur i blenderen give nogle helt nye retter og smage. Bland fx pålægsrester med 1 løg og noget mayonnaise for at lave hjemmelavet fuglekvidder, eller blend kogte æg og grøntsagsrester til en æggesalat.
Sunde chips
Toppen af porrer kan bruges til lækre sprøde chips, blot tilsat lidt olie, salt og så en tur i ovnen.
Nem smoothie
Frugt og grønt, der er blevet lidt kedeligt, kan skæres ud, og blendes til en smoothie.
Prøv nye opskrifter
Tænkt kreativt og prøve nye opskrifter og smagskombinationer af. Det er kun spændende at teste nye ting af.
Tjek køleskabet inden du handler
Husk at tjekke køleskabet inden du handler ind, så der ikke kommer noget med hjem, som du allerede har. Derudover skal du aldrig handle på tom mave – det ender ofte med impulskøb.
Nem pie
Kød- eller grøntsagsrester kan steges på panden, dækkes med enten tærtedej eller kartoffelmos, og så en tur i ovnen. Så har man en nem tærte eller Shepards Pie.
Kaffegrums og æggeskaller i haven
Brug kaffegrums, æggeskaller og bananskræller i havens bed og krukker. Det er naturlig fylde og gødning, og intet går til spilde – selv ikke det, man ikke vil have spist.
Organiser dit køleskab
Hvis du sætter de ældste madvarer forrest i køleskabet, så husker du a få brugt maden, inden tingene udløber.
Madplan er vejen frem
Hvis man får lagt en madplan og handlet ind en gang om ugen, så kan man få brugt alle madvarer og rester løbende, og man undgår impulskøb.
Brug den samme ingrediens til flere retter
Hvis du køber f.eks. et kålhoved, så kan det bruges til mange forskellige opskrifter og måltider – det er kun fantasien, der sætter grænser.
Del med andre
Har du en person i familien, en ven eller en nabo, som måske kunne have glæde af en portion varm mad, så er der ikke nogen enkelt portioner, der går til spilde.
Rester kan blive til nye retter
Lad én rest indgå i en ny ret. Prøv f.eks. at putte græskarsuppe i tomatsovsen til lasagne – det gælder som at være kreativ.
Brug sanserne
Husk at se, lugte, smage og føle på fødevarerne, inden de evt. ryger i skraldespanden. Nogle gange er datomærkningen kun vejledende.
Frys grøntsags resterne og glæd dyrene
Frys grønsagsrester ned, og brug dem som fyld til supper eller kødsovs. Hvis pladsen, tiden og overskuddet er til det, så kan kæledyr eller husdyr være med til at udrydde de smårester, der samler sig i løbet af ugen.
Gulerødder er godt
Gulerødder kan bruges til juice, boller, brød, falafler og fisk. Det giver fylde, og kan peppe en rest mad op.
Kogte kartofler på panden
Resterne af de kogte kartofler kan smides på panden, både med andre grøntsager eller en rest kød -biksemad på flere måder.
Klatkager og pandekager
Rester af havregrød, øllebrød og lignende kan nemt laves til pandekager, klatkager, cookies eller vafler. Tilsæt lidt frugtrester, krydderier og/eller tørrede frugter, og så har du nemt en lækker snack, morgenmad eller dessert.
Hjemmelavede croutoner
Brødrester kan blive til hjemmelavede croutoner, som kan bruges til salaten. Skær brødet i tern, bland dem med olie og krydderier i en pose, og bag dem gyldne i ovnen.
Sunde is
Frugt og grøntsager kan blendes og fryses i forme, så det bliver til sunde is. En sikker vinder hos ungerne.
Hold hund og høns
Hvis du har hund eller høns, så kan de få de rester, der ikke bliver spist, så intet går til spilde.